I en branche, hvor små ændringer kan have stor indflydelse på både dyrevelfærd og bundlinje, leder danske fjerkræavlere konstant efter smartere løsninger. Én sådan løsning har i de senere år vundet frem: brugen af spåner i stedet for traditionelle materialer som halm. Men hvad betyder dette skifte egentlig for økonomien i fjerkræproduktionen?
Denne artikel dykker ned i de økonomiske fordele, som spåner kan give fjerkræavlere. Vi undersøger, hvordan materialevalget ikke blot påvirker produktionsomkostningerne, men også kan bidrage til sundere dyr, lavere veterinærudgifter og en mere effektiv hverdag i stalden. Samtidig ser vi nærmere på spånens miljømæssige potentiale og præsenterer konkrete eksempler fra danske fjerkræavlere, der allerede har oplevet mærkbare forbedringer på bundlinjen.
Uanset om du allerede har overvejet at skifte til spåner, eller blot er nysgerrig på mulighederne, giver denne artikel dig indsigt i, hvorfor spåner kan være nøglen til en mere rentabel og bæredygtig fjerkræproduktion.
Hvad er spåner, og hvorfor er de relevante for fjerkræavlere
Spåner er små, lette træstykker, der oftest fremstilles som et biprodukt ved savning og forarbejdning af træ. I fjerkræproduktion bruges spåner primært som strøelse på gulvet i staldene, hvor de fungerer som et absorberende og isolerende lag mellem fugle og underlag.
Spåner har den fordel, at de hurtigt og effektivt opsuger fugtig gødning og spildt vand, hvilket hjælper med at holde miljøet i stalden tørt og hygiejnisk. Dette er særligt vigtigt, fordi fugtige og beskidte omgivelser kan føre til øget sygdomspres og dårlig trivsel blandt dyrene.
For fjerkræavlere er valget af strøelse derfor ikke kun et spørgsmål om komfort for dyrene, men også om økonomi og produktionsresultater. Spåner er relevante, fordi de, sammenlignet med traditionelle alternativer som halm, ofte giver et sundere staldmiljø, hvor fuglene trives bedre, vokser hurtigere og har færre problemer med f.eks. trædepudesvidninger.
Dette kan i sidste ende føre til lavere veterinærudgifter, færre dyretab og bedre produktkvalitet. Samtidig kan spåner være nemmere at håndtere og udskifte, hvilket sparer arbejdstid og dermed penge for avleren. I takt med at fokus på både dyrevelfærd, arbejdsmiljø og bæredygtighed bliver større, bliver spåner et stadig mere attraktivt valg for moderne fjerkræavlere, der ønsker at optimere både bundlinje og driftsresultater.
Fra halm til spåner: Skiftet, der kan mærkes på regnskabet
Når fjerkræavlere vælger at skifte fra traditionel halm til spåner, sker der ikke kun et skift i staldmiljøet – det kan også aflæses direkte på bundlinjen. Spåner har en højere absorberingsevne end halm, hvilket betyder, at der generelt skal bruges mindre materiale for at opnå samme tørhed og komfort for dyrene.
Det reducerer udgifterne til indkøb og håndtering af strøelse.
Samtidig medfører den forbedrede hygiejne, som spåner bidrager til, færre udskiftninger og lavere arbejdskraftomkostninger, da staldene skal renses sjældnere. Mange fjerkræavlere oplever desuden mindre spild og lettere håndtering ved brug af spåner, hvilket yderligere optimerer driftsøkonomien. På sigt kan det økonomiske udbytte derfor blive markant, når man vælger at investere i spåner som strøelsesmateriale.
Fodring og trivsel: Sådan påvirker spåner dyrenes sundhed
Spåner som strøelse i fjerkræstalden har en direkte og væsentlig indflydelse på både fodring og trivsel hos dyrene, hvilket i sidste ende kan aflæses på sundhedsniveauet og foderudnyttelsen. Spånens evne til at absorbere fugt betyder, at staldmiljøet holdes tørt, hvilket mindsker risikoen for mug og bakterievækst i strøelsen.
Dette har stor betydning for fjerkræets fødder og ben, da tørre omgivelser reducerer forekomsten af trædepudesvidninger og andre fodrelaterede lidelser, som ellers kan føre til nedsat foderoptag og dårlig trivsel.
Når fugt og ammoniak holdes nede, forbedres luftkvaliteten, og dyrene oplever mindre stress – begge faktorer, der fremmer en sund fordøjelse og optimal udnyttelse af foderet.
Spåner giver desuden fuglene mulighed for naturlig adfærd såsom at skrabe, rode og støvbade, hvilket øger deres velfærd og mindsker risikoen for stressrelaterede sygdomme. Samlet set skaber spåner et mere hygiejnisk og komfortabelt miljø, hvor fjerkræet trives bedre, vokser mere ensartet og udnytter foderet effektivt. Dette kan både ses på sundere dyr og en forbedret bundlinje, da raske og velnærede dyr kræver mindre medicinsk behandling og giver et bedre produktionsresultat.
Du kan læse meget mere om Æg fra høns på græs her
.
Reduceret sygdomspres og lavere veterinærudgifter
Når fjerkræavlere vælger at bruge spåner som strøelse i stedet for traditionelle materialer som halm, oplever mange et markant fald i sygdomspres blandt deres dyr. Spåner har en høj evne til at absorbere fugt, hvilket skaber et mere tørt og hygiejnisk miljø i stalden.
Få mere viden om Fjerkræstrøelse her.
Dette mindsker risikoen for udbredelse af bakterier, svampe og parasitter, som trives i fugtige omgivelser.
Resultatet er færre tilfælde af blandt andet pododermatitis og luftvejssygdomme, som ellers kan kræve både medicinsk behandling og ekstra pleje. Med et sundere dyremiljø følger også lavere veterinærudgifter, da behovet for dyrlægebesøg og medicin reduceres betydeligt. På den måde bidrager brugen af spåner ikke blot til bedre dyrevelfærd, men også til en mere robust bundlinje for fjerkræavleren.
Effektivisering af arbejdet i stalden med spåner
Brugen af spåner i stalden giver en markant mere effektiv arbejdsrutine for fjerkræavlere. Spåner har en lav vægt og er lette at håndtere, hvilket gør både udlægning og udmugning hurtigere sammenlignet med traditionelle strøelsematerialer som halm.
Derudover fordeler spånerne sig jævnt og binder fugt effektivt, hvilket betyder, at man sjældnere behøver at udskifte hele bundlaget – ofte kan der nøjes med mindre, løbende opfyldning og fjernelse af fugtige områder.
Dette reducerer det samlede arbejdstidsforbrug i stalden og giver mere tid til andre vigtige opgaver. Samtidig minimerer spåner støv og lugtgener, hvilket skaber et bedre arbejdsmiljø for både dyr og mennesker. Alt i alt bidrager spåner til en mere smidig og tidsbesparende hverdag i fjerkræstalden.
Bæredygtighed og miljøhensyn: Spånens grønne potentiale
Spåner udmærker sig ikke kun økonomisk, men også som et mere bæredygtigt valg sammenlignet med traditionelle strømaterialer som halm. Træspåner er ofte et biprodukt fra skov- og træindustrien, hvilket betyder, at de udnytter ressourcer, der ellers kunne gå til spilde.
Derudover har spåner en høj absorptionskapacitet, hvilket mindsker ammoniakudledning og dermed forbedrer både indeklimaet i stalden og det omgivende miljø.
Når spånerne efter endt brug komposteres, bidrager de desuden til en bedre gødningskvalitet, som kan genanvendes i markbruget. Ved at vælge spåner kan fjerkræavlere altså både reducere deres miljømæssige fodaftryk og understøtte en cirkulær økonomi, hvor ressourcer genbruges og miljøbelastningen mindskes.
Kundecases: Succeshistorier fra danske fjerkræavlere
Flere danske fjerkræavlere har allerede høstet store fordele ved at skifte til spåner som strøelse, og deres erfaringer taler for sig selv. Hos den midtjyske producent, Poul Pedersen, har overgangen til spåner betydet færre syge dyr og en markant reduktion i forbruget af antibiotika. “Vi oplever, at fugt og ammoniakniveauet i stalden er faldet, og det giver sundere dyr og lavere dyrlægeregninger,” fortæller Poul.
Lignende erfaringer gør sig gældende hos Lene Jensen fra Sydsjælland.
Hun har bemærket, at arbejdstiden med udmugning er blevet kortere, og at spånerne holder sig tørre og rene længere tid ad gangen. “Det kan mærkes direkte på bundlinjen, når vi både sparer tid og penge på dyrlæge og arbejdsløn,” siger Lene. Kundecaser som disse viser, at investeringen i spåner hurtigt kan tjene sig hjem – både økonomisk og i form af bedre dyrevelfærd.
Fremtiden for spåner i dansk fjerkræproduktion
Fremtiden for spåner i dansk fjerkræproduktion tegner lovende, efterhånden som flere avlere får øjnene op for både de økonomiske og driftsmæssige fordele. Med stigende fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed og effektivitet forventes spåner at få en endnu mere central rolle i de danske fjerkræstalde.
Teknologiske fremskridt og øget adgang til kvalitetsråvarer gør det nemmere at tilpasse spånernes egenskaber til forskellige produktionsformer, hvilket kan bidrage til både lavere omkostninger og højere produktkvalitet.
Samtidig er der et voksende pres fra forbrugere og myndigheder om at reducere miljøpåvirkningen fra landbruget, og her kan spåner spille en vigtig rolle gennem deres gode evne til at binde ammoniak og forbedre gødningskvaliteten. Alt tyder derfor på, at spåner ikke blot er en midlertidig trend, men et varigt og værdifuldt redskab i udviklingen af en mere konkurrencedygtig og bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark.
